LILJA - DIGS

Skrevet av
Amalie Dahl
Foto
Arne Hauge

LILJA tog os med på en tiltrængt rejse udenlands. Vi hørte numre fra hendes kritikerroste plade “Marble”, der er inspireret af rejser som Oddrun Lilja har været på, hvor hun har arbejdet med folkemusikere fra de forskellige steder. 
Vi startede rejsen i “New York”, som også er åbningsnummeret på pladen. Nummeret har en stærk melodi og tekst, vi hørte en stærkt groovende Jo Skaansar på el-bas, og lidt ud i nummeret fik vi spoken words på toppen af groovet, et element som gik igen flere steder i koncerten. Allerede her var det tydeligt at bandet koste sig, og publikum ligeså! 
I “Paris” hørte vi en vokalsolo fra Beate Lech, der gjorde stort indtryk. Det var kraftfuldt, blueset og rocket, og frembragte stor jubel hos publikum. Da vi kom til “Reykjavik” Oddrun Liljas “anden hjemby” som hun selv udtrykte det, hørte vi Oddrun Lilja selv på leadvokal. Hun startede helt alene, bare med vokal og guitar, efterhvert akkompagneret af bas og percussion. Selv gav hun udtryk for, før nummeret begyndte, at hun altid bliver lidt nervøs når hun skal synge, men et stykke inde i nummeret så det bare ud som om hun nød det. Nummeret var meget stemningsfuldt, og lukkede man øjnene var det næsten så det Islandske landskab tonede frem. 
I “Nairobi” fik vi en “battle” mellem de to percussionister, Bafana Nhlapo og Helge Norbakken, dette var virkelig også et højdepunkt på koncerten. Alligevel var det nok nummeret “Tyr” gjorde størst indtryk på mig. Oddrun Lilja fortalte at nummeret handler om en flygtningelejr i byen Tyr, i Libanon, som hun har besøgt flere gange, og hvor hun har arbejdet med et projekt hvor børnene der kan få lov at komme og spille musik. “One day you will find home” lød noget af teksten, og musikken rummede både stor smerte men også håb. Her var der tåre i øjenkrogene flere steder blandt publikum. 
Koncerten vækkede stor begejstring, og det var et rørt publikum der til sidst gav stående applaus. Det udløste da også et ekstranummer. 
 

Forrige konsert